|
Fyring med biobrændsel
Som følge af nye energikrav og stadigt stigende priser på olie og gas har producenterne inden for disse områder udviklet deres kedler meget inden for de seneste år. Samme udvikling kan siges om producenterne inden for biobrændsel. Ligesom på olie og gas stilles der krav til virkningsgraden på biobrændselskedler, som skal være testet efter kedelklasse EN-303-5, for at de må opsættes i Danmark. Eksempelvis skal en 20 kW brændekedel have en virkningsgrad på minimum 75%.
Fyring med biobrændsel er ofte forbundet med en del vedligeholdelse i form af rensning af kedel, tømning af aske og indkøb af piller, brænde m.m. Men man kan få mange kedler i dag som er fuldautomatiske og dermed kun kræver minimal vedligeholdelse.
Hvis du i dag står over for udskiftning af centralvarmeanlægget, og der ikke er kollektiv energiforsyning i området (dvs. naturgas eller fjernvarmepligt), er det værd at overveje biobrændsel som alternativ til oliefyr eller elvarme.
Der er dog nogle ting, du skal have med i overvejelserne, hvis du tænker på at skifte til biobrændsel:
- Installationen kræver en hel del plads til kedlen, magasin og i nogle tilfælde akkumuleringstank.
- Kedlen skal føres til skorsten, eller også skal der etableres en stålskorsten fra kedlen.
- Samtidig vil det kræve en del plads til opbevaring af piller/brænde.
Energi Nords energirådgivere hjælper gerne med at foreslå energirigtige alternativer til den eksisterende kedel eller kedelanlæg, samt ved nybygning af ejendomme i alle størrelser.
|
 |
|
 |
 |
Vil du vide mere?
Typegodkendte kedler til biobrændsel
Læs mere på: www.biomasse.teknologisk.dk
Bygningsreglement 2008/2010
Læs mere på:
www.ebst.dk |
 |
 |
 |
Tilbud på jordvarme
Energi Nord er forhandler af DVI varmepumper.
Ønsker du at få beregnet din årlige besparelse og omkostninger til etablering af varmeanlæg.
Bestil beregning/tilbud |
 |
|