Mulige måder at betale din elregning på
4 gange om året modtager du en regning fra os på dit fastsatte acontoforbrug. Hver regning lyder på ¼ af dit forventede elforbrug samt på ¼ af det årlige abonnement til dit lokale netselskab.
Hvor kan jeg betale min elregning? Du kan betale din regning fra Energi Nord på følgende måder:
- Via Betalingsservice (PBS). Din elregning vil fremgå af PBS-oversigten
- Ved at få tilsendt en regning med posten. Det koster et faktureringsgebyr.
Regningen kan du betale på følgende måder:
- Via netbank
- På posthuset eller i banken
- På et af vores kontorer i Aalborg, Nørresundby eller Hjørring
Vær opmærksom på, at der bliver pålagt et ekstra betalingsgebyr, hvis du vælger at betale din faktura manuelt. Det betragtes som en manuel betaling, hvis du foretager en manuel bankoverførsel, betaler til personalet på vores eget eller dit netselskabs kontor eller benytter et ikke fortrykt indbetalingskort.
Mit indbetalingskort er blevet væk - hvad gør jeg? Hvis du har mistet dit indbetalingskort, kan du i stedet overføre beløbet direkte til Energi Nords bankkonto hos Spar Nord.
Registreringsnummeret er 9035 og kontonummeret er 4562910099.
Husk at oplyse dit installationsnummer eller kundenummer i forbindelse med betalingen, så vi og du selv kan være sikker på, at pengene bliver registreret på din konto hos os.
Har du ikke mulighed for selv at overføre beløbet, kan du kontakte vores kundeservice, som kan sende et nyt indbetalingskort til dig.
Betaling fra udlandet
Hvis du har brug for at betale din regning fra udlandet, skal du bruge følgende oplysninger i forbindelse med betalingen:
- IBAN nr. DK 16 90 35 45 62 91 00 99
- Swift kode spno dk 22
E-indbetalingskort
|
Det er ikke muligt at modtage e-indbetalingskort fra Energi Nord. Vi afventer, at bankerne får udviklet IT-systemerne, så kunderne får besked via mail, når regningen er modtaget i deres netbank. |
E-boks Det er ikke muligt at modtage din elregning fra Energi Nord via E-boks. Den primære årsag hertil er, at efterspørgslen blandt vores kunder ikke har været særlig stor. Hvis der pludselig opstår en større efterspørgsel, vil vi naturligvis tage sagen op til vurdering igen.
Hvis du ikke har mulighed for at betale din elregning... Bliver din elregning ikke betalt til tiden, sender vi automatisk en rykker til dig for manglende betaling. Rykkeren vil være pålagt et rykkergebyr samt morarenter. Hvis du ikke reagerer på de rykkerskrivelser, vi sender til dig, kan det i yderste konsekvens ende med, at dit netselskab må afbryde strømmen til din bolig.
Har du ikke mulighed for at betale din elregning til tiden, kan du kontakte os for at lave en betalingsaftale mod et gebyr. Det vil til hver en tid altid være bedre for dig at kontakte os for at lave en betalingsaftale, end slet ingenting at gøre!
|