|
Acontoforbruget
Dit acontoforbrug fastsættes ud fra det forbrug, vi forventer, du får i din bolig. Vi baserer vores vurdering på mange års erfaringer med vores kunders gennemsnitlige elforbrug.
Dit faktiske forbrug fremgår af din årsopgørelse, og det danner grundlag for de næste 12 måneders acontoforbrug.
Har du ændringer til dit acontoforbrug?
Hvis dit acontoforbrug afviger meget fra dit faktiske forbrug, er du velkommen til at kontakte vores Kundeservice på telefon 7015 1670. Så finder vi i fællesskab frem til dit nye acontoforbrug.
Før du ringer til os, bør du aflæse din elmåler, så du har tallet ved hånden. Eller du kan indsende en kontrolaflæsning til os.
Ændringen af dit acontoforbrug træder automatisk i kraft, når du modtager din næste elregning.
Vi anbefaler alle vores kunder, at de aflæser deres elmåler mindst hver 3. måned. Så opdager du i tide, hvis dit aktuelle forbrug ændrer sig væsentligt i forhold til dit acontoforbrug, så du undgår ubehagelige overraskelser på årsopgørelsen.
|